DK's bedste kørelærer!

Her får du en oplevelse for livet

Læs bare vores elevers anmeldelser på Facebook, TrustPilot og Google

Vi gør det nemt!

Ta’ kørekort med os

Vores ”beståelses procent” af blandt de bedste

Vigtige informationer

Det er vigtigt at man er godt forberedt, dels når man skal starte hos en kørerlærer, med at tage kørekort, men også inden man skal til prøve.

Derfor har vi på denne side samlet lidt forskellig information, som vi anbefaler du læser grundigt igennem.

Kontrol af bil til køreprøven

Herunder finder du en PDF-fil med teori omkring kontrol af bilen, som du bedes huske udenad før din køreprøve. Til køreprøven skal du besvare forskellige spørgsmål vedrørende bilens udstyr og sikkerhed. Derudover kan du komme ud for at du skal kontrollere dette. Derfor er det meget vigtigt at du kender til bilens udstyr osv., da den motorsagkyndige ikke lader dig bestå uden denne grundlæggende viden omkring bilen.

Skulle du have nogle spørgsmål vedrørende dette dokument, så bedes du kontakte din kørelærer, så du bliver 100 % klar til din køreprøve.

Huskeliste

Vi har lavet en huskeliste til vores elever, så man ikke kommer ud for ubehagelige overraskelser, før og under forløbet.

Tryk på ikonet herunder for at se listen.

Info til forældrene

Kære forældre

Når eleverne hos License4U er færdige, er de rigtig godt rustet til at køre i trafikken. De har fået en masse undervisningen i teorien omkring trafikken, samt de har fået mange timers køreundervisning af deres kørelærer. Derudover har de bestået en køreprøve med en prøvesagkyndige i bilen, der er ansat af politiet, så frygt ej – jeres børn kan godt køre bil. Men de mangler erfaring.

Det er meget vigtigt, at de får bygget erfaring op med det samme efter, at de har bestået køreprøven. Det er vigtigt, fordi det er lige efter køreprøven, at de kører allerbedst. Det kan dog tit være svært for forældre at give slip på de unge, og lade dem køre i bilen alene. Det kan der være mange årsager til – lige fra frygten for buler i bilen til frygten for at de kommer til skade. Men de unge kan godt klare det. Det kræver meget at bestå en køreprøve, så det er vigtigt at have tiltro til deres evner. Derudover skal I huske på, at jeres børn kører, som de ser dig køre.

Har I spørgsmål, er I altid meget velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen

License4U

Gode råd før køreprøven

At tage kørekort er en oplevelse, du vil huske resten af livet.

At tage kørekort hos License4U giver dig en masse fordele. Det giver dig den fleksibilitet og tryghed som elever har brug for, når de skal lære at køre bil. Men når alt kommer til alt, så er det udelukkende dig, som skal tage det store skridt på den allersidste dag. Til køreprøven er der ingen kære mor, og det er kun dig, der kan sørge for at du består.

Det har aldrig været nemt at tage et kørekort. Med License4U tager du endda også kørekort i et af de sværeste steder i landet – i Aarhus C. Det er altid sværere at køre midt i en storby med meget trafik end på mindre, utrafikeret landeveje, men hvis du og din kørelærer har besluttet, at du skal op til en køreprøve, så skal du ikke blive nervøs. Din kørelærer ville aldrig sende dig til en køreprøve, hvis ikke han/hun havde troen på dine evner. Du bliver først sendt til en køreprøve, når dine færdigheder er så gode, at din kørerlærer tror på at du vil bestå prøven. Så det er et eller andet sted fjollet, at blive nervøs for at komme til eksamen. Du kan sagtens bestå.

Men køreprøver er altid svære. For selvom du har færdighederne, så er det tit til køreprøven, at filmen knækker. Pludselig glemmer elever, hvad de skal, i selv de meste basale trafiksituationer. De dumper ofte på fejl, som de aldrig før har begået, og det kommer nogle gange som et chok for både eleven og for elevens kørelærer. Her er det vigtigt at du ved, at det ikke er fordi, du ikke kan køre bil. Det er tit fordi eleven faktisk tænker for meget, i stedet for at tænke fornuftigt som til de almindelige køretimer med deres kørelærer.

Du har helt sikkert været ude for at man skal læse en vigtig tekst i skolen, og da du var færdig, så tænkte du: ”Hvad var det overhovedet jeg lige læste?”. Man har set teksten og læst ordene, men fordi man tænker alt for meget på alt muligt andet, så har man ikke fået fat i budskabet af den tekst man læste. På mange måder er det samme gældende ved køreprøven.

Tænker man alt for meget over, hvad man skal, og hvordan man skal håndtere de basale trafiksituationer, så ender det tit med at gå galt. Nervøsiteten vinder, og man begår en lille fejl og dumper. Derfor er der et par ting, som du kan gøre for at undgå at tænke for meget, men derimod tænke ligesom du gjorde under køretimerne – der hvor det jo rent faktisk er gået udmærket med kørslen.

  1. Det første gode råd er, at tage en prøveeksamen med din kørelærer. Hos License4U er en af de sidste køretimer en vurderende kørsel, hvor I prøver at holde en lille ’prøve’ for at se, hvor langt du er fra en køreprøve. Her skal du selv tage beslutninger i bilen, og ikke spørge ind til om du gør det rigtige eller det forkerte. Du skal ikke svare på tvivlsspørgsmål, men derimod selv prøve at køre bilen uden hjælp – præcis som du ville til køreprøven. Alt dette skal du prøve at være igennem med din kørelærer, så det ikke er til køreprøven, at du første gang ikke får hjælp med din kørsel.
  2. Det næste gode råd er, at du huske at den prøvesagkyndige til køreprøven sætter sig ind i bilen med det ønske om, at du består. Ingen prøvesagkyndige ønsker at dumpe dig, men derimod skal de være positive og fair. De ønsker blot, at du kører bil på en sikker og tryg måde for din skyld, men også for de andre trafikanters skyld. Så du skal ikke frygte prøvesagkyndige, men derimod bare gøre dit bedste og tage det stille og roligt.
  3. Det tredje gode råd, er at du prøver at slappe af, trække vejret dybt og ikke tænke alt for meget over at det er en prøve. Derimod skal du forsøge at lade som om at det er en almindelig køretime med din kørelærer. Fokuser på vejen foran bilen, nøjes med at tænke 100 eller 200 meter længere frem. Få alt andet ud af hovedet, så du kun koncentrerer dig om at køre præcis som du gjorde under køreundervisningen med din kørelærer. Det er på baggrund af de timer i bilen med din kørelærer, at du er blevet klar til køreprøven.
  4. Hvis du begår en fejl til køreprøven, så kan mange godt gå i panik og tænke: ”Åh nej, nu er jeg dumpet!”. Slå det ud af hovedet, at du lige har begået en fejl. Køreprøven er en helhedsvurdering, og hvis fejlen var enorm, så havde prøvesagkyndige allerede stoppet prøven. Hvis prøven stadigvæk er i gang, så har du stadigvæk en chance for at bestå. Du kan eventuelt lige sige til den prøvesagkyndige, at du godt ved, at du havde begået en fejl. Derefter skal du slå det ud af hovedet, koncentrere dig og køre videre. Det er ikke slut før den fede dame har sunget – og i dette tilfælde har hun sunget færdig, når prøvesagkyndige har bedt dig om at stoppe bilen.
  5. Det femte og sidste råd er, at huske på de nedenstående standardsituationer, som mange desværre glemmer til køreprøven: 
    1. – Sæt ikke bilen i gang, før du har orienteret og givet tegn med blinklys. Vent med at blinke, til du kan køre – og hvis der derefter kommer cyklister eller biler, så slå blinklyset fra igen. Kør først når der er helt frit.
    2. Ved ligeud kørsel skal du være opmærksom på to vigtige ting: Din hastighed og placering. Din hastighed skal bestemmes efter tavler, og hvis der ikke er tavler, så skal du køre 50 km/t (80 km/t udenfor tæt bebyggelse). Husk at holde til højre hvis det er muligt.
    3. Ved højresving skal du altid tæt på kantstenen før du svinger – også selvom der er cykelsti. Tjek altid signalet i lyskrydset for evt. grøn pil, og når du svinger, så sørg for at fylde op fra højre og kom tæt på kantstenen fremfor midten af vejen. 
    4. Ved venstresving skal du køre ud til midten af krydset og følge afmærkningen om, hvor du skal holde. Du skal blive holdende herude, indtil der er frit. Hold også her øje med grøn pil. Derudover skal du huske at holde til venstre på vejen ved en ensrettet gade, når du skal svinge til venstre. Dernæst skal du huske at skifte vognbane, hvis du skal til venstre på f.eks. ringgaden. Skift vejbane i god tid, og husk at blinke, hvis der er meget trafik. 
    5. Du skal være opmærksom på fodgængere ved fodgængerfelt, og busser der er ved at sætte i gang. Du skal holde tilbage for bybusser. Derudover skal du stoppe, hvis der er blevet gult, medmindre du allerede er i så høj fart, at du ville ende ud i krydset, hvis du bremsede. 
    6. Kommer man ind i midtbyen, vil der ikke være så meget plads på vejene, når der er parkerede biler på begge sider af vejen. Der kan mange elever ubevidst trække mod højre, når der kommer modkørende, og det skal du være opmærksom på. Vær forsigtig i forhold til at komme for tæt på parkeret biler. 
    7. Husk højre vigepligter. Hvis prøvesagkyndige kører dig ud på små villaveje, er det tit fordi de vil tjekke om du overholder dine vigepligter, så vær særlig opmærksom på dette. 
    8. Den sidste standardsituation, som mange glemmer, er indkørselsforbud. Mange der dumper, glemmer at læse færdselstavler, så vær særlig opmærksom på at du kender vejenes forløb, hvor du må køre, og hvor du ikke må køre.

Du skal huske på, at din kørelærer lader dig komme til en køreprøve, fordi han/hun tror på dine evner som billist. Så du har alle evnerne og mulighederne for at bestå i første forsøg, og det gør du også, hvis du blot husker at slappe af, tage det roligt, og huske hvad du har lært i teoriundervisningen og køretimerne med din kørelærer.

License4U vil gerne ønske dig mange gange held og lykke med prøven, og huske dig på, at du blot skal kontakte din kørelærer, hvis du har spørgsmål. Din kørelærer vil gøre alt hvad han/hun kan for at hjælpe dig med at bestå, så tøv ikke med at benytte kørelæreren.

© 2017 - License4U i samarbejde med Samsing Grafisk